Stresshormoner: Symptomer, måling og hvordan du sænker dem

Hvad er stresshormoner?

Stresshormoner er signalstoffer, kroppen udskiller for at hjælpe os med at håndtere pres og fare. De vigtigste stresshormoner er kortisol, adrenalin og i mindre grad endorfiner, som hver spiller en central rolle i kroppens stressrespons.

Kortisol: Kroppens primære stresshormon

Når kroppen udsættes for stress, udskiller den kortisol som dannes i binyrerne. Det øger blodsukkeret, dæmper betændelsesreaktioner og hjælper os med at holde fokus, når vi står over for udfordringer. Din krop udskiller kortisol hver dag, og gør blandt andet at du kan vågne og morgenen og falde i søvn om aftenen. 

Men når kortisolniveauet forbliver højt i længere tid, som det gør, når vi er stressede, kan det have negative konsekvenser. Kroppen går i konstant alarmberedskab, hvilket kan føre til træthed, søvnløshed, vægtøgning, nedsat immunforsvar og hukommelsestab. 

Ofte sker det langsomt, uden at du selv mærker eller registrerer det. Derfor er det godt at opsøge en professionel behandler eller terapeut, der kan spotte tegnene meget hurtigere og bedre end dig selv. Det kan være en kropsterapeut, psykolog eller lign. 

Kroppen lyver aldrig, vi er desværre bare alt for dårlige til at forstå når den snakker eller skriger til os. 

Adrenalin: Det hurtige stresshormon

Adrenalin bliver frigivet øjeblikkeligt fra binyrerne, når hjernen registrerer en trussel. Det får hjertet til at slå hurtigere, åndedrættet til at stige, og musklerne til at spænde. Med andre ord aktiveres kroppens kamp eller flugt tilstand.

Kortvarigt er adrenalin livsnødvendigt og hjælper os med at præstere. Men har vi et langvarigt forhøjet niveau af adrenalin i kroppen, kan det føre til søvnløshed, hjertebanken, stigende blodtryk, åreforkalkning og blodpropper.

Endorfiner: Kroppens naturlige smertestillere

Endorfiner er kroppens lykkehormon. De frigives primært fra hjernen og rygmarven, især i områder som hypothalamus og hypofyse, og fungerer også som en del af kroppens forsvar mod smerte og stress. 

Endorfiner frigiver en følelse af velvære og ro og fungerer som en naturlig modvægt til kortisol og adrenalin. 

Motion, latter og meditation øger mængden af endorfiner og kan derfor hjælpe med at genskabe balance efter stress.

Kortvarig vs. langvarig stress

Ved kortvarig stress vender finder kroppen hurtigt selv tilbage til ro, så snart situationen er ovre. Det er en naturlig og sund reaktion.

Ved langvarig stress vil din krop blive ved med at have et forhøjet niveau af stresshormoner, og det kan forstyrre kroppens øvrige systemer. Kroppen begynder selv, at dæmpe ”mindre akutte” systemer såsom søvn, fordøjelse, immunforsvar og hormonbalance.

Sådan påvirker stresshormoner kroppen

Når stresshormonerne dominerer, træder især den sympatiske del af dit autonome nervesystem i kraft. En aktivering af det vi kalder kroppens kamp og flugt tilstand. Modsat bliver det parasympatiske nervesystem, som normalt sørger for ro, fordøjelse og restitution, tilsidesat.

Det leder på sigt til en lang række konsekvenser:

Fysiske konsekvenser

• Højt blodtryk og øget puls
• Nedsat fordøjelse og maveproblemer
• Vægtøgning (især omkring maven)
• Muskelspændinger og hovedpine

Mentale konsekvenser

• Øget angst, irritabilitet og uro
• Søvnproblemer og træthed
• Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
• Følelse af overvældelse og manglende kontrol

Langvarig ubalance i stresshormoner kan desuden svække immunforsvaret og gøre kroppen mere sårbar over for sygdom. 

Mærker du symptomer bør du kontakte din læge og få nærmere afklaring. 

Almindelige symptomer på ubalance i stresshormoner

Når stresshormonerne får overtaget, viser kroppen det på mange måder. Typiske symptomer kan være:

• Humørsvingninger og irritabilitet
• Søvnbesvær eller urolig søvn
• Fordøjelsesproblemer (oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse)
• Hukommelses- og koncentrationsproblemer
• Uforklarlig vægtøgning eller -tab
• Øget hjertebanken, rysten eller svedeture
• Lav energi og manglende motivation

Hvis du oplever flere af disse symptomer over længere tid, kan det være et tegn på, at dine stresshormoner er ude af balance.

Mærker du symptomer bør du kontakte din læge og få nærmere afklaring. 

Kan man måle stresshormoner?

Ja, det kan man. Stresshormoner, især kortisol, kan måles gennem:

• Blodprøver, som giver et øjebliksbillede af hormonniveauet
• Spytprøver, som kan måle variationer over dagen
• Urinprøver, som viser det samlede kortisoludskillelse over et døgn

Disse målinger kan give indblik i, hvordan din krop håndterer stress. Men de skal altid tolkes i sammenhæng med dine symptomer og livsstil, da niveauerne naturligt svinger gennem dagen.

Selv om laboratoriemålinger kan være nyttige, er det ofte din egen krops signaler, såsom træthed, søvnbesvær, spændinger, der er de tydeligste indikatorer på stress.

Hvordan kan du reducere dine stresshormoner?

Den gode nyhed er, at du aktivt kan hjælpe kroppen med at sænke stresshormonerne igen. Her er nogle af de mest effektive metoder:

• Åndedrætsøvelser: Langsom, dyb og rolig vejrtrækning stimulerer det parasympatiske nervesystem som får kroppen til at slappe af. 
• Bevæg dig: Fysisk aktivitet, især rolig motion som gang, yoga eller svømning, hjælper kroppen med at forbrænde overskydende kortisol og adrenalin.
• Prioritér søvn: God søvn er afgørende for hormonbalancen.
• Spis nærende mad: Stabilt blodsukker støtter nervesystemet.
• Lav aktiviteter, der beroliger: Meditation, natur, musik, kreativitet.
• Træn nærvær og kropsbevidsthed: Mindfulness og åndedrætsøvelser har veldokumenteret effekt på kortisolniveauer.
• Gå i behandling hos en kropsterapeut eller lignende.  

Vil du lære mere om, hvordan du balancerer dit nervesystem og skaber ro i kroppen?
Dyk ned i vores Masterclass, hvor du får konkrete øvelser og redskaber til at regulere stress og genskabe indre balance.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Hvis du oplever vedvarende stresssymptomer som søvnløshed, hjertebanken, hukommelsesproblemer eller et generelt ubehag i kroppen, er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Langvarig stress påvirker både krop og sind og kan føre til udmattelse, depression og hormonel ubalance. En læge, psykolog eller kropsterapeut kan hjælpe med at vurdere dine symptomer og finde den rette behandling.

Afsluttende tanker

Stresshormoner er en naturlig del af kroppens forsvarssystem, men de kræver en balance for at arbejde med kroppen og ikke imod den. 

Du har nu et lidt større forståelse for, hvordan de virker, og hvordan du kan påvirke dem gennem livsstil, bevægelse og bevidst vejrtrækning. Du kan dermed tage et vigtigt skridt mod en større indre ro, mere energi og højere trivsel.