Stresssymptomer hos kvinder: Kend nogle af de typiske tegn og årsager

Et vigtigt men tabubelagt emne

Selvom så stor en andel af den danske befolkning rammes af sygdommen, er vi mange der ikke italesætter det. Ofte kan det være svært at snakke åbent om og dermed få øje på, hvad der kan være medvirkende til stresstilstanden.

Især fordi stress ikke er en entydigt størrelse. Det betyder, at stresstegn kan variere fra person til person, og stress er ikke en entydig defineret diagnose. 

Det vigtige er at huske, at stress ikke er et tegn på svaghed. Det er din krop, der prøver at beskytte dig mod overbelastning. Når vi først lærer at lytte til kroppens sprog, kan vi lære at handle efter dens signaler og mindske stressrespons. 

Hvorfor rammes flere kvinder af stress?

Generelt scorer den danske befolkning højt på stresskurven sammenlignet med andre lande. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 34 % af danske kvinder har et højt stressniveau, mens det samme gælder for 25 % af mændene. Derudover viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at arbejdsrelateret stress er 43 % mere udbredt blandt kvinder end mænd. 

Den tydelige forskel kan blandt andet skyldes nogle af de samfundstendenser, der karakteriserer hverdagen i mange vestlige lande. 

Dobbeltarbejde 

Selvom kvinder havde deres indtog på arbejdsmarkedet for snart 60 år siden, er det stadig normen mange steder, at det ofte er kvinden, der har hovedansvaret i hjemmet frem for manden. Det kan medføre en tidsudfordring, hvor det kan føles som om, der aldrig er tid nok. 

Perfektionskultur

Tal viser, at det især er kvinder under 40 år, der oplever arbejdsrelateret stress, og her er det andelen af kvinder uden børn, der er størst, viser en undersøgelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er altså ikke udelukkende børn og dobbeltarbejde, der kan forklare den høje andel af stressede kvinder i Danmark. 

En tendens, der har været stigende gennem en årrække er, at kvinder kan opleve at skulle være “rigtige” og “perfekte” i alle deres livsarenaer. Det betyder, at de kan opleve mange krav til at gøre ting på den “rette” måde, at skulle se ud på en bestemt måde og samtidig jonglere med at skulle “slå til” i mange sociale sammenhænge. 

Heraf kan der opstå en følelse af aldrig at slå helt til nogle steder, ligesom det kan føles som en evig jagt på at være “perfekt”.

Det viser sig også i frygten for at skuffe andre, og derfor kan man glemme at lytte til sig selv, sine behov og sine egne grænser.

Biologi & hormoner 

Når du menstruerer, er gravid eller er i overgangsalderen, kan din stressrespons være mere påvirkelig. 

Desuden kan du opleve, at din energi, følsomhed og evne til at overskue ting ændres. Det er helt naturligt, men det kan være svært at balancere i forhold til et hverdagsliv, der er fyldt med opgaver, aftaler og aktiviteter 

‍

Nogle generelle stresssymptomer, du bør kende

Fysiske: hovedpine, hjertebanken, søvnløshed, fordøjelsesbesvær

Kognitive: hukommelses- og koncentrationsbesvær, “tågehjerne”

Følelsesmæssige: irritabilitet, nedtrykthed, angst

Adfærdsmæssige: øget sukker- og koffeintrang, social tilbagetrækning, flere sygedage

Dyb dybere ned i stresssymptomer. 

‍

Nuancer af stresssymptomer hos kvinder 

Cykliske migræner

Når østrogen, progesteron og andre kønshormoner svinger, påvirker det direkte udskillelsen af kortisol, adrenalin og de inflammatoriske signalstoffer, som får os til at føle os “på vagt”.

Det kan medføre, at du op til din menstruation kan føle dig ekstra presset eller opleve forværrede fysiske eller mentale symptomer. 

Hjerteflimmer & skjulte hjerteproblemer

Kvinders hjerter reagerer anderledes på kortisol end mænds. Øget kortisol får blodtrykket og pulsen til at stige, og inflammationen i kroppen øges. 

Symptomer kan være kvalme, ryg- eller kæbesmerter, åndenød, ekstrem træthed eller netop den “lille” prikken i brystet, der kan føles ufarlig. 

At tage disse symptomer alvorligt er vigtigt, og det er helbredsmæssig selvomsorg. Søg derfor lægehjælp, hvis du kan genkende dig selv i dette symptombillede. 

Ændringer ved hud & hår

Kombinationen af stresshormoner og kvindelige kønshormoner påvirker hud og hårsække. Det er et af de mest tydelige fysiske stresstegn og kan afspejle sig i pludselige røde plamager på kroppen eller langt flere hår i hårbørsten. 

Læs mere symptomer på stressudslæt. 

Vægtudsving 

Øget kortisol øger fedtlagring – især omkring maven. Måske du oplever, at bukserne strammer ekstra, men uden at du har ændret din kost. 

Desuden kan stress give øget trang til søde og fede madvarer, som kan lede til øget kalorieindtag. Det modsatte kan også være tilfældet, dvs. du oplever mindre sult og evt. et for lavt kalorieindtag. 

Du kan læse mere om kalorier og kaloriebehov i artiklen her. 

Nattesved & hedeture

Stress kan påvirke kroppens termostat. Din søvn afbrydes af, at du vågner om natten i svedige lagner og har svært ved at falde til ro. Den afbrudte søvn er en ond cirkel, da det forårsager mere træthed og dermed en øget stressrespons. 

Vigtigheden af at lytte til din krops signaler

Din krop taler til dig hver dag. Når du bliver mere bevidst om din krops signaler og lærer at lytte til dem, kan du spore stresssymptomer tidligt, og dermed dæmpe stressresponsen og undgå at din stress forværres. 

Det vigtigste er at mærke efter. Det kan være lettere sagt end gjort, men tager du ét lille bevidst skridt, har du allerede taget det vigtigste.

Du kan øve dig i at stoppe op og mærke din krop. Hvad fortæller den dig? 

Du kan f.eks. dokumentere de små signaler, du mærker. Har jeg hovedpine? Har min søvn ændret sig? Oplever jeg uro eller svimmelhed? 

Du kan eventuelt skrive dem ned på en blok eller i en notesbog. På den måde vil du nemt kunne få et blik for, hvad din krop prøver at fortælle dig. Det giver dig mulighed for at tage nogle konkrete handlinger, som kan bidrage til dit velvære. 

‍

Vejen frem: Hvad kan du gøre af gode ting for dig selv?

Når vi oplever stresssymptomer, er der ikke én ting, der nødvendigvis ændrer dette på kort tid. Men med små forandringer og vedholdenhed i forhold til dem, skabes der en ændring over tid. 

Og husk: stress er individuelt, så det, der virker for dig, er det vigtigste, samt at gøre det i et tempo, der passer dig. Nogle af de gode ting, du kan gøre for dig selv kan være:

1. Prioritér dig selv 

Sørg for at tjekke ind med dig selv hver dag eller uge. Book mig-tid på f.eks. 30 minutter om dagen eller ugen, hvor du gør noget, der er rart for dig. Det kunne være et varmt bad, lytte til noget musik du kan lide, dyrke en hobby eller lignende.

2. Sig bevidst nej 

Du er måske vant til at køre på autopilot, og dit standardsvar er ofte: ”Ja”. Prøv at erstatte ”ja’et” med et “det vil jeg lige tænke over, og vende tilbage”. 

Det er altid okay at prioritere dig selv. 

3. Prioriter din søvn 

Det er i søvnen, at kroppen regenererer sig selv. Et fast søvnmønster er en af de mest veldokumenterede, men også mest undervurderede, strategier mod stress. Det er en god målsætning at få 7-8 timer hver nat. 

Et andet godt tiltag, der kan understøtte et godt søvnmønster, er at stå op og gå i seng på samme tid hver dag. 

4. Bevæg dig med blidhed

Daglig bevægelse dæmper dannelsen af kortisol. Prioritér blide øvelser og bevægelser, da meget hård træning også øge dannelsen af kortisol, hvilket kan skabe stress i kroppen. Prøv at gå en tur i skoven eller lav noget blid yoga på stuegulvet.

Her kan du finde inspiration til blide og nænsomme yogaøvelser. 

5. Styrk dit netværk 

Kvinder med høj social støtte har op til 55 % lavere risiko for depression (Nature.com) Omgiv dig selv med venner og familie eller andre, der finder sig i samme situation som dig. Det er især gennem de nærende fællesskaber, at vi får støtte til at genskabe balancen hos os selv. 

6. Dyk dybere med vores masterclass 

Med vores masterclass og online sundhedsunivers kan du få hjælp og guidede øvelser, som kan støtte dig i din rejse tilbage til balance. Her finder du en lang række videomateriale og øvelser, der kan understøtte din proces. Dyk dybere ned i vores Masterclass. 

‍

Hvornår skal du række ud efter hjælp?

Oplever du vedvarende stresssymptomer, som påvirker dig negativt i din hverdag, er det vigtigt, at du handler. Kontakt din læge, en terapeut, psykolog eller stresscoach. Også selvom det kan være svært at tale om den situation, du står i.

Husk på, at stress ikke er et tegn på svaghed. Når du søger hjælp, er det et bevidst valg om at passe på dig selv og dit helbred. 

Hellere søge hjælp én gang for meget end én gang for lidt.