Det sympatiske nervesystem: Vores kamp- eller flugt-respons

Dit autonome nervesystem regulerer alle de ubevidste funktioner i kroppen og består af to hovedgrene: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. De arbejder i et konstant samspil og balancerer mellem aktivitet og hvile, mellem beredskab og genopbygning. 

Jeg vil dykke ned i det sympatiske nervesystems funktion og gennemgå, hvordan du kan påvirke det gennem noget så simpelt som vejrtrækning. Når du lærer at regulere dit nervesystem, åbner du en dør ind til langt mere ro og velvære din hverdag.

Skrevet af
Martin Bonde Mogensen
B:A:M Kropsterapeut
Har udført mere end 30.000 behandlinger siden 1997. Har arbejdet tæt sammen med læger, psykologer, fysioterapeuter, osteopater og mange andre faggrupper. Det gør jeg altid har været nysgerrig på at se og anskue kroppen som en helhed. Jeg mener man er nød til at se kroppen som 4 tandhjul der sidder sammen.
Læs mere om
Martin Bonde Mogensen

Kroppens indbyggede overlevelsesrespons

Det sympatiske nervesystem er den del af nervesystemet, der træder til, når vi skal handle hurtigt. Det er kroppens biologiske alarmberedskab designet til at hjælpe os med at overleve fare. 

Denne reaktion er evolutionært betinget og kendes som “kamp eller flugt”-responsen. Det har været utroligt brugbart, når man blev mødt af en sabeltiger. 

Når systemet aktiveres, sker der en række fysiologiske ændringer:

  • Hjertet begynder at slå hurtigere for at pumpe blod og ilt ud til musklerne.
  • Luftvejene udvider sig, så du kan trække vejret hurtigere og dybere.
  • Pupillerne udvides, så synet skærpes.
  • Fordøjelsen sættes midlertidigt på pause, da kroppen ikke bruger energi på at fordøje, når den skal overleve.
  • Stresshormoner som adrenalin og kortisol strømmer ud i blodet og skærper kroppen til kamp eller flugt.

Alt dette sker automatisk og lynhurtigt. Det er en genial mekanisme, når du står over for reel fare. Men i en moderne hverdag, hvor truslerne sjældent er livstruende, kan det sympatiske nervesystem blive en belastning.

Når alarmklokkerne aldrig slukkes

Vi er mange der oplever i længere perioder at være udsat for arbejdspres, konstante bekymringer eller følelsen af aldrig at have tid nok. Det er alt sammen noget, der forårsager en langvarig aktivering af det sympatiske nervesystem. Det betyder, at kroppen aldrig rigtig får lov til at falde til ro. Og det har konsekvenser.

Når stressresponsen bliver kronisk, kan det føre til:

1. Hjerte-kar-sygdomme

Kronisk forhøjet blodtryk og forhøjet puls slider på kredsløbet. Over tid øges risikoen for åreforkalkning, blodpropper og hjertesygdom.

2. Svækket immunforsvar

Når kroppen konstant prioriterer overlevelse, nedprioriterer den funktioner som immunforsvaret. Det gør dig mere sårbar over for infektioner, betændelsestilstande og nedsat heling.

3. Søvnforstyrrelser

Et nervesystem i konstant beredskab gør det svært at falde i søvn og opnå den dybe, restituerende søvn, kroppen har brug for.

4. Fordøjelsesproblemer

Det sympatiske system sætter fordøjelsen på pause – og hvis det sker ofte eller længe, kan det føre til ubehag som oppustethed, forstoppelse, sure opstød eller irritabel tyktarm.

5. Mentalt pres og følelsesmæssig udmattelse

Når kroppen konstant er på overarbejde, slider det også mentalt. Du bliver mere irritabel, får sværere ved at koncentrere dig og mister overblikket. Tankemylder, angst og følelse af meningsløshed er hyppige følgesvende.

Sympatisk aktivering gennem vejrtrækning

Vores åndedræt hænger tæt sammen med det autonome nervesystem. Og selvom vi ikke direkte kan styre vores nervesystem med viljen, kan vi påvirke det gennem bevidst vejrtrækning.

Når du trækker vejret hurtigt og overfladisk, for eksempel helt oppe i brystet, sender det signal til kroppen om, at der er fare på færde. Det aktiverer det sympatiske nervesystem og forstærker din stressrespons.

Mange moderne mennesker trækker konstant vejret som om de er stressede, selv når de ikke er det. Det kan være en vane, der opstår over tid, men som fastholder kroppen i en latent tilstand af stress.

Hvornår er det sympatiske system nyttigt?

Det er vigtigt at understrege, at det sympatiske nervesystem ikke er “ondt” eller unødvendigt. Det er uundværligt – og det er faktisk godt at kunne aktivere det.

Hvis du skal præstere, have energi til en fysisk udfordring, møde en deadline eller træffe hurtige beslutninger, har du brug for sympatisk aktivering. Det, vi ønsker, er fleksibilitet: evnen til at aktivere systemet, når det er nødvendigt, og derefter skifte over i det parasympatiske system, når der er brug for hvile og restitution.

Det er ved at træne den evne, den ægte sundhed og balance ligger.

Næste skridt: Lær at aktivere det parasympatiske nervesystem

Når vi snakker det sympatiske system, kan vi ikke undgå at tale om det parasympatiske nervesystem. Omvendt det sympatiske nervesystem, fremmer det parasympatiske ro, restitution, fordøjelse og healing. 

Lær, hvordan du aktiverer det parasympatiske system, og hvordan du med simple teknikker som dyb, langsom vejrtrækning og kropsbevidsthed kan skabe ro og balance i både krop og sind. Læs mere om det parasympatiske nervesystem her.

Ofte stillede spørgsmål

Vis

Forstå de 4 stresstyper

Stress kommer sjældent fra ét sted – her arbejder vi med fire typer smerte, der hjælper os med at forstå årsagen bag. Læs mere her

Vil du blive klogere på Kroppens sprog?

Kroppen taler hele tiden – med sit eget stille sprog. Og du er allerede begyndt at lære det. Du har åbnet døren på klem. Nu inviterer vi dig til at gå længere ind.
Lær mere om Masterclass