Hvor mange tanker har man om dagen?
Du tænker måske, hvor mange tanker, har jeg egentlig på en dag?
Forskning siger, at vi har et sted mellem 30.000 og 70.000 tanker dagligt.
Tallet er uklart, da forskningen ikke tydeligt har bestemt, hvad en tanke egentlig er.
Det kan være en strøtanke, kort og ubevidst, eller gentagelser af gårsdagens tanker. Faktisk vurderer forskere, at op mod 80 % af vores tanker er de samme som dagen før.
Det betyder, at vi i høj grad lever i vanetænkning, og de tankemønstre, vi har, kan enten påvirke os i en positiv eller negativ retning.
Bevidste vs. ubevidste tanker
- Bevidste tanker er dem, du registrerer, f.eks. når du planlægger, reflekterer eller træffer et valg.
- Ubevidste tanker sker i baggrunden og styrer meget af din adfærd uden, at du opdager det. Det indebærer alt fra automatiske reaktioner, bekymringer eller forestillinger.
De ubevidste tankemønstre er ikke fastlåste. Det er nogle, du kan træne og ændre.
Tankemylder
Når vi taler om tankemylder, handler det ofte om en kombination af bevidste og ubevidste tanker, der myldrer sig og gør det svært at finde ro.
Føler du ofte, at dine tanker føles som støj? Læs mere om tankemylder og hvordan du får buk med den onde cirkel her.
Tanker og stress: Hvorfor tanker kan skabe problemer
Dine tanker påvirker ikke kun dit humør. De påvirker også din krop. Når du bekymrer dig meget eller hænger fast i negative tankemønstre, sender hjernen signaler, som frigiver stresshormoner som kortisol og adrenalin.
Det betyder, at kroppen kan gå i en form for alarmberedskab, selvom der ikke er nogen reel fare. Det er hjernens gamle “kamp eller flugt”-respons, som evolutionært set har sikret vores overlevelse, men som i dag ofte aktiveres af noget så simpelt som en indbakke, der bugner, eller en kommentar på sociale medier.
Over tid kan dette mønster føre til:
- Søvnbesvær
- Hjertebanken eller uro i kroppen
- Koncentrationsbesvær
- Øget risiko for angst og depression
Med andre ord: Dine tanker er ikke bare noget, der foregår “i hovedet”. De skaber fysiologiske reaktioner i kroppen, der kan mærkes. Og det slider på dit system, hvis de får lov at køre ubevidst og uhæmmet
Negative tanker og selvkritik
Alle mennesker oplever negative tanker fra tid til anden. Men nogle gange bliver tanker styrende og dominerende. De kan forme din identitet og påvirke dit selvværd.
Eksempler på typiske negative tanker:
- “Jeg er ikke god nok.”
- “De andre synes sikkert, jeg er mærkelig.”
- “Hvis jeg laver en fejl, går alt galt.”
- “Jeg lykkedes aldrig med det her.”
Normalt kan tanker forsvinde efter 2-3 sekunder, men hvis du giver den negative tanke plads og opmærksomhed, kan den sætte sig fast. De negative tanker har det med at danne et mønster, en ond cirkel, hvor du konstant dømmer dig selv hårdere, end du ville dømme andre.
I psykologien taler man bl.a. om sort-hvid-tænkning. En kognitiv forvrængning, hvor du ser alting som enten succes eller fiasko, perfekt eller udueligt. Denne form for tænkning efterlader sjældent plads til nuancer og kan forstærke følelsen af utilstrækkelighed.
Hvordan kan man styre sine tanker?
Det er umuligt helt at kontrollere, hvilke tanker der dukker op. Men du kan lære at styre, hvordan du forholder dig til dem. Og det er her du kan gøre en kæmpe forskel.
Her er fem metoder som skaber større bevidsthed om dine tanker:
[[start-element]]
1. Mindfulness og meditation
Mindfulness hjælper dig med at observere dine tanker uden at lade dig rive med af dem. Når du mediterer, træner du hjernen til at slippe kontrollen og lade tanker passere, ligesom skyer på himlen.
Læs mere om mindfulness og meditation her.
2. Dagbog og journaling
At skrive tanker ned kan give dig overblik og skabe afstand. Når de er på papir, fylder de mindre i hovedet. Det er også lettere at udpege og se mønstre i dine tankestrømme, når du har dem visualiseret fysisk foran dig.
3. Bekymringstid
En teknik mange psykologer anbefaler, er at afsætte et fast tidspunkt på dagen til at “bekymre sig”. Når bekymringer dukker op i løbet af dagen, noterer du dem og gemmer dem til det aftalte tidspunkt. Det skaber struktur og reducerer tankemylder.
4. Motion og bevægelse
Fysisk aktivitet regulerer nervesystemet, sænker stressniveauet og frigiver endorfiner. En gåtur, yoga eller løbetur kan være en enkel måde at slippe tanker på.
Du kan læse mere om yoga og finde 5 simple yogaøvelser her.
5. Åndedrætsøvelser
Oplever du at dine tanker kører derud af, kan et par minutters rolig, dyb vejrtrækning bringe kroppen i en mere afslappet tilstand og dæmpe uro. Vi har samlet simple åndedrætsøvelser her, som du både kan bruge derhjemme og på arbejdet.
[[end-element]]
Vil du lære mere om, hvordan du styrer dine tanker og får ro i dit sind, finder du både viden og øvelser i vores Masterclass.
Tanker i hverdagen
Tanker påvirker os i alle livets faser, og ofte dukker de op i situationer, hvor presset er ekstra stort.
Eksempler:
- Før eksamen eller en vigtig præsentation: Tanker som “Hvad nu hvis jeg dumper?” kan udløse præstationsangst.
- Ved sengetid: Mange oplever, at tankemylder bliver værst, når man endelig lægger sig til at sove.
- På sociale medier: Sammenligning med andres tilsyneladende “perfekte” liv kan forstærke negative tankemønstre.
At skabe bevidsthed om disse tankemønstre er første skridt til at tage magten tilbage.
Hvornår skal du søge professionel hjælp?
Hvis dine tanker bliver så tunge, at de forstyrrer din søvn, dit arbejde, dine relationer eller din livsglæde, kan det være tid til at søge professionel hjælp.
En psykolog, kropsterapeut eller terapeut kan hjælpe dig med at bryde negative mønstre, udvikle nye strategier og styrke dit mentale overskud. Du behøver ikke at stå alene med det.
Afsluttende ord
Tanker er en uundgåelig del af livet. De kan være din største styrke eller din største udfordring. Når du først forstår, hvor mange tanker du har om dagen, hvordan de påvirker din krop og dit sind, og hvordan du kan håndtere dem, tager du et vigtigt skridt mod bedre mental sundhed.
Men husk, at du altid kan starte i det små: Læg mærke til dine tanker, skriv dem ned, træk vejret dybt. Over tid vil du opdage, at tankemylderet mister sit greb, og at du selv kan vælge, hvilke tanker der skal have din opmærksomhed.
Ofte stillede spørgsmål
Oplev vores konstellation af platforme
Udforsk vores fire platforme for velvære – fra online træning og retreats til behandlinger og personlig udvikling.












Sammen udgør disse platforme et komplet økosystem for heling, udvikling og bæredygtig velvære – uanset om du søger personlig forandring eller ønsker at støtte andre på deres rejse.

Forstå de 4 stresstyper
Stress kommer sjældent fra ét sted – her arbejder vi med fire typer smerte, der hjælper os med at forstå årsagen bag. Læs mere her





.jpg)
