Hvad er overtænkning?
Når vi overtænker, er det som om tanker gentager sig uden at føre til handling eller løsninger. Det føles ofte som tankerne kører i ring og bliver en uendelig strøm af grublerier. Du analyserer fortiden eller bekymrer dig om fremtiden, men uden at finde frem til en konklusion og ro.
Det er ikke farligt, men det er vigtigt at skelne mellem sund refleksion og skadelig overtænkning.
- Sund refleksion hjælper dig med at lære af dine erfaringer og træffe velovervejede beslutninger.
- Skadelig overtænkning dræner dig for energi, holder dig fanget i usikkerhed og gør det svært at handle.
Typiske tegn på overtænkning:
- Du bruger lang tid på at analysere samtaler, du allerede har haft.
- Du bekymrer dig konstant om fremtidige udfald.
- Du stiller dig selv spørgsmål som “Hvad nu hvis…?” uden at finde svar.
- Du har svært ved at falde til ro, når du er alene med dine tanker.
Hvorfor overtænker vi?
Overtænkning kan skyldes mange årsager. Ofte er det en kombination af psykologiske og biologiske faktorer.
De mest almene årsager til overtænkning:
- Stress: Når nervesystemet er på overarbejde, bliver tankerne let kaotiske.
- Angst: Bekymringer om fremtiden kan forstærke tendensen til at overtænke.
- Lavt selvværd: Hvis du ofte tvivler på dig selv, kan du bruge uendelig energi på at genoverveje dine valg.
- Perfektionisme: Trangen til at gøre alting “rigtigt” kan føre til konstant analyse.
Din hjerne som medspiller
Derudover spiller vores hjerner også en rolle. Evolutionært er vi skabt til at være opmærksomme på potentielle farer. Men i en moderne hverdag betyder det, at vi kan komme til at hænge fast i bekymringer, selv når der ikke er en reel trussel.
Hvad er overtænkning et symptom på?
Overtænkning er ikke en diagnose i sig selv, men det kan være et symptom på underliggende udfordringer.
Det kan blandt andet være:
- Angstlidelser, hvor bekymringer fylder så meget, at de tager kontrollen.
- Depression, hvor negative tanker gentager sig i et loop.
- Stress, hvor hjernen konstant scanner efter problemer.
- Lavt selvværd eller selvkritik, hvor du aldrig føler dig god nok.
Hvis du oplever, at overtænkningen bliver ved med at styre dit liv, kan det være et tegn på, at der ligger noget dybere bag, som er værd at lytte til og tage hånd om.
Konsekvenserne af overtænkning
Selvom det kan virke “uskyldigt” at tænke meget, kan overtænkning have en række konsekvenser for både din krop og dit sind.
Mulige konsekvenser:
- Søvnproblemer. Du har svært ved at falde til ro om aftenen.
- Mental udmattelse og lav energi i hverdagen.
- Øget risiko for angst og depression.
- Forringet koncentrationsevne og beslutningstagning.
- Påvirkning af sociale relationer, fordi du bliver mere indadvendt eller fraværende.
- Spændinger i kroppen, fx hovedpine, ondt i nakken eller muskelspændinger.
Hvordan stopper man overtænkning?
Det kræver øvelse at bryde mønstrene af overtænkning, men det kan lade sig gøre. Her er nogle af de mest effektive metoder, jeg vil anbefale:
Mindfulness og meditation
At træne evnen til at være til stede i nuet hjælper dig med at observere dine tanker uden at blive fanget af dem. En bevidsthed om, at du er havnet i en ond cirkel af tanker, er første skridt mod at komme ud af den. Selv få minutters meditation dagligt kan gøre en forskel.
Dagbog og journaling
At skrive dine tanker ned kan give overblik og hjælpe dig med at slippe dem. Når tankerne er på papir, behøver de ikke længere køre i ring i hovedet.
Motion og bevægelse
Fysisk aktivitet reducerer stress og frigiver endorfiner, der dæmper tankemylder. Selv en gåtur kan have en beroligende effekt.
Struktur og rutiner
At skabe faste rammer i hverdagen giver ro til sindet og reducerer behovet for at genoverveje alting. Start med små skridt. Måske du øver dig på at give dig selv 5 eller 10 minutters mindfulness 2 eller 3 gange om ugen.
Kropslige teknikker
Åndedrætsøvelser og afspænding kan regulere nervesystemet og hjælpe dig tilbage til ro. Du kan med fordel læse mere om simple vejrtrækningsteknikker af Esben Seir her.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan arbejde med dit sind og skabe balance i dit nervesystem, kan du finde mere viden og praktiske øvelser i vores Masterclass.
Overtænkning og din hverdag
Overtænkning kan ramme dig forskelligt alt efter, hvor du er i livet.
- Studietiden: Når karakterer, præstation og fremtid fylder.
- Arbejdslivet: Når presset for at levere og leve op til forventninger fører til tvivl.
- Familielivet: Når ansvar og bekymringer for børn eller partner fylder tankerne.
I dag spiller sociale medier også en enorm rolle. Den konstante eksponering af indtryk og sammenligning med andres “perfekte liv” kan forstærke overtænkningen og få dig til at føle, at du aldrig gør det godt nok.
Men det er vigtigt at huske på, at det du ser online, aldrig er hele virkeligheden. Det er sjældent at vi viser de ”dårlige” og uperfekte sider af os selv via sociale medier.
Søg professionel hjælp
Hvis du føler at overtænkningen bliver ved med at styre dit liv, er det vigtigt at række ud. Har du et netværk, så brug det. Du behøver ikke kæmpe alene. Du kan søge hjælp hos din egen læge, en kropsterapeut, en psykolog eller terapeut, som kan hjælpe dig med at bryde mønstrene og finde nye måder at håndtere tankerne på. Du er værd at lytte til.
Afsluttende ord
Overtænkning er noget, vi er mange der kæmper med, men det behøver ikke være en livsbetingelse. Når du først forstår, hvad overtænkning er, hvorfor det sker, og hvordan du kan arbejde med det, åbner du en dør til mere ro, frihed og klarhed i dit liv. Det starter med en bevidsthed om det onde mønster.
Du kan begynde i det små: Træk vejret, skriv dine tanker ned, gå en tur. Over tid vil du opdage, at tankemylderet mister sit greb, og at du igen kan mærke, hvad der betyder noget. Lige nu og her.
Ofte stillede spørgsmål
Oplev vores konstellation af platforme
Udforsk vores fire platforme for velvære – fra online træning og retreats til behandlinger og personlig udvikling.












Sammen udgør disse platforme et komplet økosystem for heling, udvikling og bæredygtig velvære – uanset om du søger personlig forandring eller ønsker at støtte andre på deres rejse.

Forstå de 4 stresstyper
Stress kommer sjældent fra ét sted – her arbejder vi med fire typer smerte, der hjælper os med at forstå årsagen bag. Læs mere her





