Hvad gør sukker egentlig ved kroppen?
I gennemsnit indtager vi danskere omkring 30-32 kilo sukker om året. ET tal der kun er steget år for år de sidste 10-20 år.
Det skydes blandt andet, at sukker gemmer sig i et hav af dagligdagsprodukter, fra juice og bønner til frugtyoghurt og dressinger.
Sukker er vanedannende. Når vi indtager sukker, sker der et spike i vores blodsukker, kroppen danner serotonin, hvilket føles som en ”lykkerus”. Men indtager vi ikke det ikke korrekt, sendes du direkte i blodsukker-kollaps kort efter.
Du føler dig meget hurtigt sulten igen, du kan opleve hjertebanken, svimmelhed og hovedpine. Nogle oplever kropslige reaktioner såsom koncentrationsbesvær, indre uro, humørsvingninger.
Det er alt sammen din krop, der reagerer på sukkeret, og den vil have mere. Og så kører blodsukker-karrusellen.
Derfor bliver vi sukkerafhængige
Sukker aktiverer belønningscentret i hjernen og får os til at føle os godt tilpas. Det er helt naturligt. Vi har smagt sødme fra fostervandet og modermælken, så sødt er forbundet med tryghed. Men i dag lever mange med en skjult sukkerafhængighed, der viser sig som:
- Træthed og lav energi
- Rastløshed
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
- Nedtrykthed
- Ustabilt humør og sukkertrang
5 grunde til at starte en sukker detox
- Du får en mere stabil energi i løbet af dagen
- Du vil opleve en bedre søvn og koncentration
- Du får en klarere hud
- Du vil opleve mindre oppustethed
- Du vil opleve færre humørsvingninger
Kom i gang med din sukker detox
Det lyder simpelt, og det er det i princippet også: fjern sukkeret.
Men fordi det er skjult mange steder, kræver det bevidsthed og lidt research.
7 trin til en succesfuld sukker detox:
- Undgå synligt og skjult sukker. Læs varedeklarationen. Undgå produkter med ingredienser der ender på -ose (glukose, dextrose) og alt med sirup.
- Gå udenom varer, hvor sukker er blandt de første tre ingredienser. Det gælder især morgenmadsprodukter, yoghurter, dressinger og snacks.
- Spis Low GI-mad. Fødevarer med lavt glykæmisk indeks som søde kartofler, linser, havregryn og fuldkornspasta stabiliserer blodsukkeret.
- Tilføj protein. Proteiner fra bønner, linser, kylling, æg og hytteost holder dig mæt og energisk.
- Brug sunde fedtstoffer. Koldpressede olier som oliven- og hørfrøolie dæmper trangen til sødt.
- Spis oftere i mindre mængder. Så undgår du blodsukkerdyk. Hvis du har lyst til snacks, så gå efter en saltet snack. Prøv eksempelvis popcorn lavet i kokosfedt, nødder eller hjemmelavet grøntsagschips.
- Erstat vaner med nye ritualer. Når du trænger til sukker, så prøv en kop kanel-te, et glas vand med citron eller en rask gåtur.
De første dage kan være udfordrende
Det er normalt at føle sig træt, irritabel og få hovedpine i begyndelsen af din sukker detox.
Kroppen reagerer, fordi den er i gang med en udrensning. Men hold ud! Allerede efter en uge begynder du at mærke forskellen.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan du laver om i din kost? Få inspiration til sunde mellemmåltider og snacks her.
Ofte stillede spørgsmål
Oplev vores konstellation af platforme
Udforsk vores fire platforme for velvære – fra online træning og retreats til behandlinger og personlig udvikling.












Sammen udgør disse platforme et komplet økosystem for heling, udvikling og bæredygtig velvære – uanset om du søger personlig forandring eller ønsker at støtte andre på deres rejse.

Forstå de 4 stresstyper
Stress kommer sjældent fra ét sted – her arbejder vi med fire typer smerte, der hjælper os med at forstå årsagen bag. Læs mere her