Isometriske øvelser, afspændingsøvelser og stressudslæt – hvad er sammenhængen?

‍Hvad er isometriske øvelser?

Isometriske øvelser er en form for styrketræning, hvor musklerne spændes uden at leddene bevæger sig. Det vil sige, at man aktiverer musklerne statisk i en bestemt position.

Klassiske eksempler er planken (hvor man holder kroppen i en push-up position på albuerne) eller væg-siddende (hvor man “sidder” op ad en væg med knæene bøjet i 90 grader uden en stol). Under en isometrisk øvelse arbejder musklerne hårdt for at holde stillingen, men der sker ingen synlig bevægelse af kroppen. Man kan mærke musklerne ryste eller brænde, mens de statisk holder modstanden.

‍

Isometrisk øvelse: Statisk “vægpres”, hvor arm- og brystmuskler spændes ved at presse mod en ubevægelig flade. Sådanne øvelser aktiverer musklerne uden at leddene bevæges.

Effekter på muskler og nervesystem

Selvom man ikke ser bevægelse, sker der meget i kroppen under isometriske øvelser. Musklerne bliver stærkere, fordi de arbejder imod modstanden i den statiske position. Når du spænder en muskel maksimalt uden bevægelse, rekrutterer kroppen en masse muskelfibre og nervebaner for at holde spændingen. Det betyder, at isometriske øvelser ikke kun træner musklerne, men også træner nervesystemet i at aktivere musklerne effektivt. Du opnår bedre neuromuskulær kontrol, hvilket vil sige, at hjernen og musklerne lærer at samarbejde mere effektivt. Over tid kan det give øget muskelstyrke og stabilitet i led, da flere muskelfibre kan aktiveres efter behov.

En interessant effekt ved regelmæssige isometriske øvelser er, at de kan påvirke kroppens stressrespons. I starten øger en kraftig statisk spænding puls og blodtryk kortvarigt – kroppen reagerer, som om den yder en stor indsats. Men undersøgelser har vist, at hvis man træner isometrisk jævnligt, kan det faktisk sænke aktiviteten i det sympatiske nervesystem (det system der styrer “kamp-eller-flugt” reaktionen). Med andre ord kan gentagen isometrisk træning over tid hjælpe kroppen med at blive roligere i hvile og reducere blodtrykket. Denne effekt kommer blandt andet af, at blodkarrene til musklerne udvides efter en isometrisk kontraktion, og hormoner og signalstoffer i kroppen justeres, så kroppens alarmberedskab dæmpes lidt. Så udover at styrke musklerne kan isometriske øvelser faktisk bidrage positivt til dit nervesystem ved at gøre det mere balanceret.

Hvad er afspændingsøvelser?

Afspændingsøvelser er teknikker og øvelser, der har til formål at reducere muskelspændinger og berolige sindet. Hvor isometriske øvelser handler om at spænde muskler aktivt, handler afspændingsøvelser om det modsatte: at slappe af i musklerne og dæmpe kroppens tempo. Afspænding kan tage mange former, men fælles for dem er, at de aktiverer kroppens beroligende system. Eksempler på afspændingsøvelser er dybe vejrtrækningsøvelser, progressiv muskelafspænding (hvor man systematisk spænder og slipper forskellige muskelgrupper), meditation eller mindfulness, blide strækøvelser og kropsscanning (hvor man ligger stille og fokuserer på afslapning i hver del af kroppen).

Når du laver en afspændingsøvelse, sender du et signal til din krop om, at den er i sikkerhed og godt kan sænke paraderne. Typisk vil åndedrættet være i fokus: Ved at tage dybe, rolige vejrtrækninger (for eksempel ind gennem næsen, og langsomt ud gennem munden) aktiveres det parasympatiske nervesystem. Dette er den del af nervesystemet, der styrer “hvile og fordøjelse”, altså kroppens ro-tilstand. Hjertet begynder at slå langsommere, blodtrykket falder en smule, og musklerne begynder at slappe af. Mange mærker også, at tankemylderet dæmpes, når de fokuserer på åndedrættet eller kroppen på denne måde.

Hvordan afspænding hjælper mod stress

Afspændingsøvelser er et af de mest effektive redskaber mod stress, fordi de direkte modvirker stressreaktionen. Når vi er stressede, er kroppen i alarmberedskab: Musklerne er spændte, vejrtrækningen hurtig og overfladisk, hjertet banker afsted, og hjernen kører på højtryk. Afspænding vender denne proces om. For eksempel vil en simpel vejrtrækningsøvelse som at trække vejret dybt ned i maven og puste langsomt ud kunne stoppe en begyndende panikfølelse eller nervøsitet. Det skyldes, at langsom vejrtrækning narrer kroppen til at tro, at faren er drevet over, hvilket får stresshormonerne til at falde.

Progressiv muskelafspænding er en teknik, der kobler isometrisk spænding med afspænding: Man spænder en muskelgruppe ad gangen i nogle sekunder og slipper så spændingen igen. Denne metode er kendt for at sænke stressniveauet markant, fordi den kombinerer det bedste fra begge verdener – bevidst spænding efterfulgt af dyb afslapning. Når du går kroppen igennem på den måde (fra fødderne op til hovedet), ender du i en meget afslappet tilstand, hvor både krop og sind falder til ro. Mange bruger afspændingsøvelser dagligt til at håndtere en travl hverdag, hjælpe med at falde i søvn eller dæmpe angst og uro.

Hvad er stressudslæt?

Stressudslæt er en betegnelse for hudreaktioner, der udløses eller forværres af stress. Når vi taler om stressudslæt, handler det ofte om to ting: nældefeber og eksem.

• Nældefeber (urticaria): Nældefeber viser sig som pludseligt opstående, kløende udslet med hævede, lyserøde/hvide områder på huden kaldet kvadler eller vabler. Det ligner nærmest, at man er blevet brændt af brændenælder – deraf navnet. Nældefeber kan have mange udløsere, fx allergi (over for fødevarer eller medicin), kulde/varme eller tryk på huden. Men stress og følelsesmæssig belastning kan også udløse nældefeber hos nogle. Typisk kommer der plamager af kløende udslet, som kan flytte sig rundt på kroppen og som ofte forsvinder igen inden for få timer eller dage. Stressudløst nældefeber skyldes, at kroppens immunsystem frigiver histamin og andre stoffer, selvom der ikke er en egentlig allergisk reaktion. Histamin får blodkarrene i huden til at udvide sig og lække væske, hvilket skaber hævelserne og rødmen. Samtidig stimuleres nerveender i huden, så det begynder at klø. Selvom nældefeber i sig selv som regel er ufarligt og forbigående, kan det være meget ubehageligt for den, der oplever det.

‍

Stressudslæt: Nældefeber på huden viser sig som hævede, ujævne områder (vabler) med rødme. Denne type udslæt kan opstå pludseligt ved stress og giver intens kløe.

• Eksem: Eksem er en betændelseslignende reaktion i huden, som typisk giver tørre, røde, skællende og kløende pletter. Der findes mange former for eksem; en af de mest almindelige er atopisk eksem (også kendt som børneeksem), som mange døjer med gennem livet. Stress kan ikke direkte skabe eksem hos en person, der aldrig har haft det, men det kan i høj grad forværre eksisterende eksem eller udløse et udbrud hos én, der er disponeret for det. Når vi bliver stressede, ændrer vores krop sig nemlig på måder, der gør huden mere sårbar: Stresshormonet kortisol kan medføre, at huden bliver tør og mindre modstandsdygtig, og immunsystemet kan komme i ubalance. For personer med eksem betyder det, at hudens barriere svækkes, og den irritation eller kløe, der måske kun var mild, pludselig blusser op til et alvorligt eksemudbrud. Man ser tit, at perioder med meget travlhed, eksamenspres eller følelsesmæssig stress kan få eksem til at bryde ud eller blusse op.

Udover nældefeber og eksem kan stress også spille ind på andre hudproblemer. Nogle oplever fx psoriasis blusse op ved stress, eller at de får flere akne-udbrud. Huden og nervesystemet hænger tæt sammen – faktisk dannes de af de samme celler i fosterstadiet – så det er ikke så underligt, at det vi føler, kan afspejle sig i huden.

Stress og kroppens nervesystem og immunsystem

For at forstå hvorfor isometriske øvelser og afspændingsøvelser kan hjælpe mod stressudslæt, er det vigtigt at vide, hvad der sker i kroppen under stress.

Når du bliver stresset, aktiveres det sympatiske nervesystem – populært kaldet “kamp-eller-flugt”-systemet. Dette er en urgammel overlevelsesmekanisme, som forbereder kroppen på at håndtere fare. Hormoner som adrenalin og noradrenalin pumpes ud, hvilket får hjertet til at slå hurtigere, blodtrykket til at stige og musklerne til at spænde op. Samtidig udskiller kroppen også stresshormonet kortisol fra binyrerne. Kortisol er med til at holde kroppen i højeste beredskab over længere tid; det øger blodsukkeret og ændrer på immunsystemets aktivitet, så energien bruges på at håndtere den oplevede trussel.

Mens det sympatiske nervesystem er aktivt, nedprioriteres de processer i kroppen, der ikke er livsnødvendige i en faresituation – for eksempel fordøjelse, søvn og reparation af væv. Det er smart nok i en kort periode (fx hvis du skal løbe fra en fare), men hvis stressen bliver kronisk eller langvarig, kan det begynde at slide på kroppen. Muskler der konstant er spændte, kan give smerter og spændingshovedpine. Et hjerte der konstant banker hurtigt, kan føre til hjerte-kar-belastning. Og immunsystemet, som under kortvarig stress faktisk kan være mere aktivt, bliver ved langvarig stress forvirret og svækket.

Immunsystemet er kroppens forsvar mod infektioner og holder også opsyn med betændelsestilstande. Stress påvirker immunsystemet på komplekse måder. På den ene side kan forhøjet kortisol undertrykke nogle dele af immunforsvaret – det er derfor, man fx kan være mere modtagelig for forkølelser, når man er meget stresset over længere tid. På den anden side kan stress også øge inflammation i kroppen ved at stimulere udskillelsen af visse signalstoffer. Den ubalance kan trigge eller forværre inflammatoriske tilstande, herunder i huden. For eksempel menes det, at stress kan aktivere mastceller – en type immunceller i huden – som frigiver histamin og andre inflammatoriske stoffer. Dette er netop mekanismen bag stressudløst nældefeber: Nervesignaler og hormoner fortæller mastcellerne, at der er “fare på færde”, og de reagerer (desværre uhensigtsmæssigt) ved at udløse en allergi-lignende reaktion i huden.

Kort sagt: Stress skaber kaos i kroppens systemer. Nervesystemet kører i højeste gear og pumper stresshormoner ud, og immunsystemet kommer i ubalance, hvilket blandt andet kan ses ved udslæt og hudproblemer.

Vil du vide mere om de fire stresstyper så se vores Masterclass i kroppens sprog her.

Isometriske øvelser mod stress og udslæt

Hvordan kan isometriske øvelser hjælpe i denne sammenhæng? Man skulle måske tro, at anspændte muskler er det sidste en stresset person har brug for. Men husk, at isometriske øvelser udføres kontrolleret og ofte i kortere intervaller – det er ikke det samme som at gå rundt og ubevidst spænde i skuldre og nakke hele dagen (hvilket mange stressede personer gør). Tværtimod kan isometrisk træning fungere som en ventil for den opsparede spænding i kroppen og som et værktøj til at genoprette balancen i nervesystemet.

For det første giver isometriske øvelser en form for træning, som udløser endorfin-frigivelse. Endorfiner er kroppens “feel-good” signalstoffer, som udskilles under motion og får os til at føle os mere rolige og positive bagefter. Selvom isometrisk træning ikke involverer bevægelse, er det stadig fysisk aktivitet, og det kan forbedre humøret og reducere angst – præcis som en løbetur eller tur i fitnesscenter kan.

For det andet kan isometriske øvelser bryde en ond cirkel af muskelspændinger. Mange stressede mennesker har konstant spændte muskler (uden at vide det). Ved bevidst at lave en isometrisk øvelse, fx spænde lårmusklerne i en væg-siddende øvelse eller core-musklerne i planken, giver du slip på den spænding bagefter. Musklen kan nemlig slappe mere af efter en bevidst sammentrækning og efterfølgende afslapning – det føles næsten som en forløsning i musklen. Dette princip anvendes som nævnt i progressiv muskelafspænding, men også isoleret isometrisk styrketræning kan give en følelse af fysisk afslapning bagefter, da musklerne bliver trætte på en god måde og nervespændingen i dem falder.

En anden vigtig fordel er påvirkningen af det autonome nervesystem. Som tidligere nævnt kan regelmæssig isometrisk træning over tid dæmpe den sympatiske stress-respons. Det betyder, at kroppen ikke reagerer helt så kraftigt på stresspåvirkninger, hvis man er i god fysisk form og vant til at lave statisk træning. Man får måske en mere stabil puls og lavere blodtryk generelt. En krop, der er vant til at håndtere fysisk stress (træning), har ofte lettere ved at håndtere psykisk stress. Isometriske øvelser kan altså indirekte gøre dig mere robust over for stress i hverdagen, hvilket i sidste ende kan føre til færre stressudløste symptomer som fx udslæt.

Endelig kan isometriske øvelser være meget tilgængelige og skånsomme, hvilket gør det nemt at få dem ind som en fast rutine. Du behøver ikke noget udstyr – du kan lave dem hjemme på stuegulvet. Har du et højt stressniveau, kan det nogle gange føles uoverskueligt at komme ud at løbe en tur eller tage i træningscenter. Her kan 5-10 minutters enkle isometriske øvelser være en mere overskuelig måde at få rørt kroppen og forløst spændingerne. Den mentale gevinst ved at gøre noget aktivt for sin krop kan også øge følelsen af kontrol: I en stresset situation, hvor man måske føler, at meget er ude af ens hænder, kan det at udføre et par øvelser give en fornemmelse af, at man selv gør noget konstruktivt – og den følelse kan dæmpe stress.

Afspændingsøvelser mod stress og udslæt

Afspændingsøvelser er næsten selvskrevne, når vi taler om at reducere stress og de tilhørende fysiske symptomer. Hvor isometriske øvelser giver en indirekte og efterfølgende afstressende effekt, har afspændingsøvelser ofte en øjeblikkelig beroligende virkning på kroppen.

Når du udfører en afspændingsøvelse, om det er dyb vejrtrækning, meditation eller progressiv afspænding, skifter dit nervesystem gear: Fra sympatisk domineret (aktiv/stresset tilstand) til parasympatisk domineret (rolig tilstand). Dette aktiverer kroppens egen helings- og genopbygningsmekanisme. Pulsen daler, og stresshormonerne i blodet reduceres. Immunsystemet får bedre arbejdsbetingelser, fordi kroppen ikke længere er i alarmberedskab, og der frigives signalstoffer, som bekæmper inflammation. For huden kan dette betyde, at igangværende udslæt dæmpes hurtigere. For eksempel kan kløen ved nældefeber forværres, når man er angst eller stresset, da adrenaline kan øge hudirritationen – men når du slapper af, kan kløen føles mindre intens, og udslættet kan begynde at lægge sig hurtigere.

Afspændingsøvelser har også en mental komponent: De hjælper med at stoppe tankemylder og ængstelige tanker, som ofte puster til stress-ilden. Ved at fokusere på et beroligende punkt (som åndedrættet eller en guidet meditation) får hjernen et pusterum. Dette kan forebygge, at stressede tanker kører dig yderligere op og forværrer fysiske symptomer. Mange der lider af stressudslæt, ved godt, at jo mere man bekymrer sig om udslættet (“Åh nej, hvor ser det slemt ud, hvad nu hvis det ikke forsvinder?”), jo værre bliver det ofte. Afspænding bryder denne onde cirkel ved at skabe mental ro, som så spejler sig i kroppen.

Rent fysiologisk kan nogle afspændingsøvelser også målrettet hjælpe huden. Når du laver dybe åndedrag, øges iltningen af blodet, og cirkulationen forbedres. Bedre blodcirkulation kan hjælpe med at hele huden hurtigere og fjerne affaldsstoffer. Nogle meditationsteknikker fokuserer endda på at “sende” afslapning eller varme til områder af kroppen (fx at forestille sig at man ånder hen til det område, der klør eller gør ondt). Denne form for kropslig visualisering kan mindske fornemmelsen af ubehag i området – ikke fordi man sender magisk energi, men fordi man ved at flytte sin opmærksomhed kan ændre smertesignaler og kløefornemmelser gennem nervesystemet.

Kort sagt giver afspændingsøvelser kroppen en chance for at komme tilbage i balance. Det er som at trykke på en “reset”-knap for stressresponset. Jo oftere man gør det, jo bedre bliver kroppen til selv at finde ro, og jo mindre sandsynligt er det, at stressreaktionen løber løbsk og sætter sig som udslæt eller andre fysiske symptomer.

Kombination af isometrisk træning og afspænding

Både isometriske øvelser og afspændingsøvelser kan hver for sig hjælpe med at regulere stressniveauet – men de behøver bestemt ikke udelukke hinanden, tværtimod. En kombination af de to tilgange kan give en synergieffekt, hvor du får det bedste fra begge verdener.

Tænk på isometrisk træning og afspænding som to sider af samme mønt: Den ene side bruger aktiv spænding, den anden aktiv afspænding. Når de kombineres klogt, kan de forstærke hinandens effekter. For eksempel kan du starte en træningssession eller din dag med et par isometriske øvelser for at få gang i kroppen og løsne muskelspændinger, og derefter afslutte med 5 minutters afspænding for at berolige nervesystemet. Efter de isometriske øvelser vil din krop være dejligt varm og måske træt i musklerne, hvilket gør det nemmere at slappe helt af under afspændingen. Mange oplever, at dybdeafslapningen næsten kommer automatisk efter fysisk aktivitet.

Man kan også integrere dem i én og samme øvelse – igen er progressiv muskelafspænding et godt eksempel: Du spænder (isometrisk) og slapper af (afspænding) skiftevis gennem kroppen. En sådan rutine kan drastisk sænke stress på kort tid. Hvis du føler, at dit stressniveau er ved at koge over (måske begynder du at mærke det som trykken for brystet, rødmen, kløe eller uro), kan du finde et sted, hvor du uforstyrret kan bruge 10 minutter: Spænd hænderne og armene alt hvad du kan i 5 sekunder, og slap af. Træk skuldrene op til ørerne, hold spændingen, og slip. Fortsæt gennem kroppen. Tag så tre dybe vejrtrækninger. Denne kombination af bevægelse/spænding og efterfølgende ro signalerer kraftigt til kroppen, at den skal gå fra alarmberedskab til hviletilstand.

At kombinere øvelserne kan også gøre det mere interessant og behageligt at få dem ind i dagligdagen. Variation fremmer, at man får det gjort. Nogle dage har man måske brug for at få brugt kroppen (her er isometriske øvelser gode), andre dage har man mest brug for mental ro (her er ren afspænding god). Ofte vil en lille dosis af begge dele være optimalt.

For personer der lider af stressudslæt, kan kombinationen give både kortvarig lindring og langvarig robusthed: Afspændingen sørger for her-og-nu at dæmpe kløe, rødmen og uro, mens isometrisk træning sørger for, at din krop på sigt bliver bedre til at modstå stresspåvirkninger, så udslættet måske slet ikke opstår så ofte.

Konkrete øvelser og anbefalinger til daglig praksis

Det lyder måske alt sammen godt – men hvordan kommer man i gang i praksis? Her er nogle konkrete øvelser og tips, du kan prøve i din dagligdag. Du behøver ikke afsætte meget tid; selv 5-15 minutter om dagen kan gøre en forskel, hvis du er konsekvent.

1. Planken (isometrisk øvelse for core):‍

Læg dig på maven, placer albuerne under skuldrene og løft kroppen op, så du hviler på underarme og tæer. Hold kroppen så lige som muligt (som en planke). Spænd mavemuskler, baller og ben. Start med at holde planken i ca. 20 sekunder eller så længe du kan med god teknik. Træk vejret roligt imens. Denne øvelse styrker mavemuskler og ryg uden bevægelse. Efter du slipper planken og lægger dig ned, så mærk efter: musklerne vil formentlig føles trætte, men afslappede.

2. Væg-sid (isometrisk øvelse for ben):‍

Stil dig med ryggen mod en væg. Gå ned i knæ, som om du sidder på en usynlig stol, indtil dine knæ er bøjet omkring 90 grader. Ryggen holdes op ad væggen. Føler du det for hårdt, kan du starte med en mindre bøjning. Hold denne stilling i 20-30 sekunder (eller længere, hvis du kan). Du vil især mærke det i lårene. Husk at trække vejret. Når du rejser dig igen, ryst da benene lidt og læg mærke til, hvordan blodet suser tilbage, og spændingen slipper.

3. Progressiv muskelafspænding (kombineret teknik):‍

Find et sted, hvor du kan ligge ned eller sidde behageligt uden forstyrrelser. Start nede fra fødderne: Spænd musklerne i fødder og tæer så meget du kan i 5 sekunder – og slip så spændingen fuldstændig. Gå videre til læggene: Spænd lægmusklerne i 5 sekunder – og slap af. Fortsæt til lårene, ballerne, mavemusklerne, ryggen, skuldrene, armene, hænderne, nakken og endda ansigtet (ryk panden op, knib øjnene sammen, spænd kæben – og slap af). Under hele øvelsen, træk vejret roligt. Til sidst, scan kort kroppen for at bemærke, hvor afslappet den føles nu. Denne øvelse kombinerer isometrisk spænding med afspænding og er utroligt effektiv til at sænke stress på få minutter.

4. Dyb vejrtrækning med fokus (afspænding):‍

Sæt eller læg dig et behageligt sted. Luk øjnene, hvis du har det okay med det. Læg en hånd på maven. Træk langsomt vejret ind gennem næsen, og lad maven udvide sig under hånden. Træk vejret ind til du ikke kan få mere luft ind (uden at det gør ondt, selvfølgelig). Pust å langsomt ud gennem munden – gerne med let spidsede læber som om du blæser gennem et sugerør. Prøv at gøre udåndingen længere end indåndingen (for eksempel 4 sekunder ind, 6 sekunder ud). Gentag dette 5-10 gange. Hvis tankerne vandrer, så gør det ikke noget – før blot fokus tilbage på åndedrættet. Denne simple øvelse aktiverer dit parasympatiske nervesystem på få minutter og kan udføres når som helst du føler dig stresset.

5. Skulder- og nakkeafspænding (afspænding med let bevægelse):‍

Mange mærker stress som spændinger i skuldre og nakke. Prøv følgende: Træk skuldrene langsomt op mod ørerne og spænd nakkemusklerne imens (som om du prøver at gøre dig “lille” under skuldrene). Hold spændingen 5 sekunder. Slip så skuldrene ned igen, helt afslappet. Træk vejret ind, når du hæver skuldrene og slip vejret som et suk ud gennem munden, når du lader skuldrene falde ned igen. Rul gerne skuldrene et par gange baglæns og forlæns i roligt tempo. Kombinér med et par dybe vejrtrækninger. Dette løsner de hyppigt spændte muskler og sender signal til resten af kroppen om, at det er okay at slappe af.

6. Mini-meditation eller bodyscan (afspænding/mental øvelse):‍

Tag 5 minutter, hvor du sætter dig eller ligger dig godt til rette. Luk øjnene. Start med at lægge mærke til fødderne – hvordan føles de? Er der varme, kulde, tryk mod underlaget? Gå langsomt videre op gennem kroppen: læg mærke til benene, ryggen, maven, brystet, armene, hænderne, nakken, hovedet. Prøv blot at observere fornemmelserne uden at ændre noget. Hvis du møder spændinger, så forestil dig at dit åndedræt kan “strømme” hen til det område og løsne det. Denne øvelse minder kroppen om at give slip på unødig spænding og hjælper dig med at lande i nuet frem for at bekymre dig om alt det, du skal nå.

Praktiske tips

Du behøver ikke gøre alle disse ting hver dag. Start med at vælge en eller to øvelser, som du føler dig mest tilpas med. Måske en isometrisk øvelse efterfulgt af dyb vejrtrækning. Prøv at indarbejde dem på et fast tidspunkt – for eksempel om morgenen for at starte dagen roligt, eller om aftenen for at falde ned efter arbejde/skole. Hvis du oplever meget stress i løbet af dagen, kan en kort pause midt på dagen med et par øvelser også gøre underværker. Det vigtigste er regelmæssighed: lidt hver dag er bedre end en masse én gang om måneden. Over tid vil du sandsynligvis mærke, at dit generelle stressniveau falder, du sover bedre, og måske opdager du også, at hudens tilstand forbedres, med færre eller mildere udslæt.

Husk at,

Hvis du har alvorlige problemer med udslæt, der ikke forbedres, eller hvis du får voldsomme stresssymptomer, er det vigtigt også at søge professionel hjælp.

Isometriske øvelser og afspænding er fantastiske redskaber, men nogle gange kan medicinsk behandling, samtaleterapi eller kropsterapi være nødvendigt. Brug øvelserne som et supplement til din øvrige egenomsorg eller behandling.

Afslutning

Sammenhængen mellem krop og psyke er stærk. Stress kan sætte sine spor på huden, men omvendt kan vi også bruge kroppen aktivt til at påvirke sindet og helbredet positivt. Isometriske øvelser og afspændingsøvelser repræsenterer to forskellige, men komplementære tilgange til at tackle stress: Den ene gennem muskelstyrke og spænding, den anden gennem frigørelse og afslapning. Begge kan bidrage til at bryde stressens onde cirkel – fra de indre hormonelle storme til de ydre tegn som stressudslæt.

Ved at forstå og lytte til din krop kan du opdage, hvad den har brug for. Nogle gange har den brug for at spænde op og bruge kræfter (for så bagefter at kunne slappe af), og andre gange har den brug for direkte at geare ned. Med en kombination af øvelserne beskrevet her står du stærkere rustet til at holde stress i skak. Gør det til en del af din daglige rutine at tage hånd om både krop og sind – dine muskler, dit nervesystem, dit immunsystem og din hud vil takke dig. Du vil forhåbentlig opleve mere ro, færre fysiske stresssymptomer og en generelt bedre velvære i din hverdag. Skulle stressen alligevel snige sig ind, har du nu nogle konkrete redskaber ved hånden til at håndtere den, inden den når at sætte sig som udslæt eller andet ubehag. Held og lykke med din praksis – din krop fortjener omsorg, og små daglige indsatser kan gøre en stor forskel på sigt.