Smerter i knæet

Symptomer på smerter i knæ

PFS viser sig som en jagende eller murrende smerte fortil i knæet. Den kan være så insisterende, at hver gang du kigger på en trappe, gisper dit knæ efter luft. Trappegang – især nedad – føles pludselig som en forhindringsbane. Længere tids siddende stilling kan også få knæet til at give lyd fra sig, og måske oplever du en knasende eller "skurrende" fornemmelse inde bag knæskallen.

‍

Har du lagt mærke til dette?

• Værre smerter, når du sidder med bøjede knæ i lang tid ("biografeffekten")
• Ubehag ved løb på ujævnt terræn
• En knæskal, der føles som om den kører ude af sporet

‍

Hvorfor får jeg ondt i knæet?

Knæskallen glider op og ned ad en lille rende på lårbenet, hver gang du bøjer og strækker knæet. Hvis knæskallen ikke sporer helt, eller dine muskler omkring knæet er i ubalance, kan "skævtrækket" stresse brusken under knæskallen. Det er som at have en vognbane, der ikke helt passer til dine dæk, hvilket skaber slid og irritation. Arvelighed, voldsomme gentagne belastninger (tænk: løb, cykling, slalom eller vægtløftning) og forskelle i fodstilling (hjulben, kalveknæ eller platfod) kan alle puste til ilden.

‍

Hvad kan du selv gøre?

Aflast knæet: Færre hop og sprint, indtil smerterne dulmes. Hvis du elsker at løbe, så skru ned for tempoet, forkort distancen eller skift til en skånsom aktivitet i en periode.

Knæbandage eller tape: Der findes bandager, der kan holde knæskallen bedre på plads. Det samme gælder tapening, der ofte udføres af fysioterapeuter. Ellers find vejledning på YouTube. Nogle gange er det lige dét, der skal til for at lette presset på brusken.

Stræk og styrk: Et par måneders målrettet træning kan gøre underværker. Fokuser især på lårmusklen (quadriceps), hasemusklerne (bag på låret) og senestrøgene på ydersiden af låret (tractus iliotibialis). Og glem ikke dine balder og mavemuskler – de stabiliserer hele underkroppen.

Skift støddæmperne: Hvis dine fødder falder indad (platfod) eller udad, kan du belaste knæet unødigt. Et korrigerende skoindlæg kan være en simpel genvej til mere symmetriske skridt.

‍

Hvornår giver det mening at søge læge?

Varer smerterne ved, eller bliver de ligefrem værre, er det klogt at opsøge en læge, fysioterapeut eller anden professionel behandler. De kan hjælpe med at udelukke andre årsager til knæsmerterne og sætte et specifikt træningsprogram sammen. Du kan også blive henvist til en scanning, hvis der er mistanke om større skader i ledstrukturerne.

‍

Du behøver ikke at leve med et smerter i knæet

PFS kan være drønirriterende, men for de fleste ender det godt, især hvis du lytter til kroppens alarmklokker. En god blanding af ro, kyndig vejledning og styrkeøvelser får ofte knæet på rette kurs igen.

Så når knæet brokker sig over trapper eller langtidssiddende Netflix-maraton, så betragt det som en venlig, men bestemt, påmindelse: Pas nu på mig, før jeg bliver sur. Og med de rette øvelser og en smule tålmodighed, kan du heldigvis give knæet den respekt, det fortjener og slippe af med den konstante, frontale protest.

Læs meget mere om årsagen til knæsmerter og få buk med dem gennem guidede øvelser via vores masterclass.

‍

‍

Opsummering

Hvad er Patellofemoralt Smertesyndrom (PFS)?

• Et fællesnavn for smerter i forsiden af knæet, når lægen ikke finder nogen skade i led, brusk eller sener.
  
  

Symptomer, du skal kende

• Smerter fortil i knæet, skurren, værst ved trappegang og langvarig siddestilling.
  ‍

Hvorfor lige mig?

• Typisk ubalance i muskulaturen, skæve træk på knæskallen eller for stor, gentagen belastning.
  
  

Hvad kan du selv gøre?

• Aflast knæet, undgå aktiviteter der provokerer smerter, og træn korrekt under kyndig vejledning.
  
  

Hvornår skal jeg søge læge eller en professionel behandler?

• Hvis smerterne varer ved, hævelse opstår, eller hvis du føler, knæet “låser” eller giver efter.
  
  

Behandling og træning

• Særlige øvelser for lårmusklen, balance- og bevægelsestræning, eventuelt knæbandage eller indlæg.