Kroniske smerter: Forstå smertens psykologi og find vejen til lindring

Når “fysisk” og “psykisk” smelter sammen

Smerter kan ikke så let opdeles i enten “fysiske” eller “psykiske”. Kroppen og hjernen samarbejder konstant, og vores tanker, følelser og overbevisninger kan forstærke eller dæmpe smerter.

Denne forståelse bunder i den biopsykosociale model, som i dag regnes for det mest præcise billede af, hvordan smerter fungerer. Ifølge denne model er smerter et beskyttelsesrespons, der påvirkes af:

• Biologiske faktorer (f.eks. væv, nerver, inflammation)
• Psykologiske faktorer (tanker, følelser, stress, forventninger)
• Sociale faktorer (arbejdsplads, familie, økonomi, kultur)

Man kan ofte forklare det med en enkel metafor: “røgalarmen”. Formålet med en røgalarm er at beskytte os mod fare. Men alarmen kan blive så følsom, at den går i gang allerede ved en enkelt tændstik. På samme måde kan kroppens “smerte-alarm” skrue op for følsomheden – særligt ved kroniske smerter. Og netop det er grunden til, at du kan have voldsomme smerter, selvom du ikke har en “fysisk skade”.

Når “frygten for smerte” fastholder smerten

Det er naturligt at blive bange eller bekymret, hvis man har ondt – særligt når man ikke kender årsagen. Ifølge Den frygt og usikkerhed kan dog let udvikle sig til en ond cirkel:

1. Man oplever smerte og bliver bekymret (“Hvad nu, hvis noget er alvorligt galt?”)
   
   
2. For at undgå mere smerte passer man ekstra meget på – fx ved at bevæge sig mindst muligt eller helt stoppe med de aktiviteter, man holder af
   
   
3. På kort sigt kan hvile lindre en smule, men på længere sigt risikerer man, at kroppen aldrig bliver tryg ved bevægelse igen. Sågar kan man få flere smerter, netop fordi man er inaktiv, anspændt og bekymret

Det handler derfor om at arbejde målrettet med at opbygge tillid til kroppen. Tillid til, at ryggen, knæet eller skulderen ikke er “svag og skrøbelig”, men tværtimod kan blive både stærkere og mere robust gennem gradvis brug og bevægelse.

Derfor er viden om smerter afgørende

Viden og forståelse fylder lige så meget som fysiske øvelser. Og det påviser forskningen: For mange med langvarige smerter kan det være en reel øjenåbner at få forklaret, at smerte ikke altid = skade.

Derfor kan det være vigtigt at dykke ned i din smertehistorie, dine bekymringer, dine vaner og dine overbevisninger. Først når du forstår, hvad der (oftere) ikke er galt, og hvordan smerter opstår, kan du begynde at slippe frygten og bevæge dig mere frit.

Når frygten mindskes, sænkes alarmens følsomhed typisk også. Det betyder ikke, at smerterne forsvinder fra den ene dag til den anden, men du får bedre forudsætninger for at afprøve nye strategier og genvinde kontrollen.

Tre vigtige fokusområder

Når man ønsker at håndtere længerevarende smerter, kan det være gavnligt at rette opmærksomheden mod tre overordnede elementer. De udgør et solidt afsæt for at forstå, udfordre og gradvist ændre smertemønstret:

‍

1. Indblik i din historie
   Det er centralt at gøre sig klart, hvornår smerterne opstod, og hvordan de påvirker dagligdagen. Ved at sætte ord på din oplevelse kan du få øje på de situationer og faktorer, der øger eller mindsker ubehaget, samt de bekymringer eller tanker, du knytter til smerterne.
   
   
2. Opdateret forståelse af smerter
   Det er hjælpsomt at betragte smerter som et slags alarm- eller beskyttelsessystem, der kan reagere på både fysiske og mentale påvirkninger. En nuanceret viden om smerter gør det mindre skræmmende at udforske og prøve nye strategier, fordi man bedre kan se, hvad der reelt ligger bag smerteoplevelsen.
   
   
3. Praktisk strategi og daglige skridt
   En konkret plan for små, gradvise ændringer kan gøre en stor forskel. Det kan være øvelser, der stille og roligt genintroducerer aktiviteter, du tidligere har undgået. Målet er at opleve fremgang i hverdagen, samtidig med at du lærer at tackle nye udfordringer, der kan dukke op undervejs.

Samlet set handler det om at sætte fokus på dig og din egen proces. Ved at udforske din historie, opnå en dybere forståelse af smerter og afprøve strategier i praksis bliver du bedre i stand til at navigere i dine smerter og genvinde tilliden til, at der kan ske en positiv forandring.

‍

Kroniske smerter: Skal du lære at leve med dem?

Mange med langvarige smerter får rådet: “Du må lære at leve med dine smerter.” Men det er ofte forenklet. Menneskekroppen er nemlig altid i stand til at hele, tilpasse sig og ændre sig – en evne, der på fagsprog kaldes bioplasticitet.

Den viden bruger man aktivt i behandling og træning: At kroppen og hjernen hele tiden kan lære nyt og genskabe mere hensigtsmæssige smerteprogrammer. Det kræver typisk både tid, viden og indsats, men erfaringen viser, at du kan opnå væsentlige forbedringer – og i mange tilfælde blive helt smertefri.

Lever du med kroniske smerter, skal du stile efter at blive ekspert i egen krop – og gradvist få modet tilbage til at gøre de ting, der før virkede umulige. Hvis du vil blive ekspert i din egen krop så se Masterclass i kroppen sprog her (link til hvor man kan købe den) 

‍